Især Tony Attwood har, om nogen, vist vejen for forskningen indenfor piger/kvinders autisme. Da jeg selv er mand, skal jeg ikke gøre mig klog på dette emne, men det er helt sikkert at der er mange ting som trænger til at blive sagt og hvem er bedre til det end piger-/kvinder-ne selv?
Jeg vil derfor overlade scenen til det smukke køn, som også er kloge og dygtige, og søge efter en kvindelig redaktør til dette emne.
Det er planen at denne gruppe skal udvides med et intimt kvinde-forum, hvor hverken mænd, gæster, nye brugere, søgerobotter eller RSS-feeds kikker med. Kun medlemmer af Brugergruppen "kvinde_intim" kan komme ind. Det er nødvendigt med nogle indstillinger som kræver en del arbejde, så jeg vil først lave resten af forum færdigt, inden jeg begynder med de følsomme detaljer.