Dette emne har jeg selv lavet, forstået på den måde at udtrykket "selv-opmærksomhed" nok ikke bruges af andre end mig.
Jeg har lagt mærke til, at især pigerne med autisme, ofte siger at de godt ved at de ikke forstår ansigtsudtryk og underforstået tonefald, men inden i kæmper de som gale for at følge med og have en normal facade. For mange af dem lykkes det så godt at de først bliver afsløret som voksne, når alle forventer at de har helt styr på det sociale spil.
Denne indre kamp for at styre sig selv og alt hvad man gør, for at simulere normalitet, kalder jeg selv-opmærksomhed. Nogle har kaldt det for "selv-optaget", men dette ord har bi-betydningen "at man gør det for at gavne sig selv" , men det er slet ikke det det handler om.
Det handler om overlevelse i et samfund af NT-er, som ikke forstår hvad der sker inden i en. Dette syntes jeg er et vigtigt emne.