Frit Autisme-Forum

Mødested for autistisk kultur
Dato og tid er 14 aug 2018 21:50

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 22 mar 2015 13:54 
Offline
Snakkesalig
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 maj 2011 00:59
Indlæg: 530
Geografisk sted: 2830 Virum
Der har en tid været snak om det er gavnligt at være i god fysisk form, når man har autisme/ADHD. Selv vil jeg mene at det er en stor fordel, at have det overskud, som det giver at være i god form. Det behøver ikke at være noget fantastisk, som triatlon eller maratonløb. Bare det at blive grundigt forpustet 3 gange om ugen eller yde noget der får pulsen op mindst en gang om dagen, kan give en dejlig følelse af overskud og er også godt for den psykiske balance og styrke.

Jeg har fulgt The A-Team et par uger og oplevet at jeg og andre brugere på deres Facebook-gruppe A-Team bliver taget godt imod. Selv de første gåture støttes ihærdigt og det kan være svært at få luft, når man druknes i ros og jubel. :D

A-Team køres ret professionelt, idet de har egne trøjer og diverse firmaer og organisationer står i kø for at sponsorere dem, deriblandt FAF. ;-)

På hjemmesiden og i Facebook-gruppen, er der mange artikler og vejledninger, for dem som vil i gang på en fornuftig måde, så nybegynderne har mulighed for at trække på den viden og erfaring, som de garvede løbere har samlet.

Lige for tiden er der ca. 150 medlemmer, men det skal nok stige hurtigt.

Her er et uddrag af hjemmesidens beskrivelse:
A-Team skrev:
På baggrund af en fælles glæde ved løb og en faglig interesse for og kærlighed til autisme og ADHD området startede Anne og Trine A-Team i foråret 2014. Anne har været aktiv løber gennem mange år, og Trine er nysgerrig nybegynder inden for løb. Rollefordelingen er klar: Anne som A-Teams coach og Trine som glad løber. Anne og Trine er stadig de primære udviklere af A-Team - i dag i et stærkt samarbejde med mange andre glade A-Teamere.

Målet med A-Team er at skabe rammer, hvor det er muligt at være sammen i et fællesskab om løbeglæde på tværs af positioner fx. mennesker med en profil inden for autisme- eller ADHD området, fagpersoner, forælder eller andre pårørende. Vi tror på, at løb giver livsglæde, og at ligeværdige fællesskaber styrker forståelse og selvværd for alle parter.
Træning og medlemsskab

A-Team er et løbefællesskab, hvor træningen foregår hjemme i vante rammer – der er derfor ingen fællestræning. Fællesskabet og kommunikationen foregår først og fremmest i en lukket gruppe på Facebook. Alle kan søge medlemskab, og alle bliver optaget. Det eneste, man skal gøre, er at søge om medlemsskab i A-Teams Facebookgruppe. I gruppen er der mulighed for at lægge egne træninger op og bakke op om andres træninger, hvilket har vist sig at være særdeles motiverende i situationer, hvor løbetræningen kan udfordre den enkelte. Fællesskabet i Facebookgruppen er med til at skabe løbemotivation og løbeglæde.


Links:
The A-Teams hjemmeside
A-Teams Facebook-gruppe

_________________
... og jeg har mere på hjertet end fedt ;-)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team