Frit Autisme-Forum
http://fritautismeforum.dk/forum/phpBB3/

Hvorfor er det kun dig der skriver i forum?
http://fritautismeforum.dk/forum/phpBB3/viewtopic.php?f=5&t=399
Side 1 af 1

Forfatter:  aldebaran [ 16 mar 2013 02:35 ]
Titel:  Hvorfor er det kun dig der skriver i forum?

Tja... jo... Svaret er simpelt og logisk. Det er fordi de andre ikke skriver ret meget.

Der er vel ikke noget der forhindrer dem i at skrive noget.
Der er ingen regler der forbyder andre at skrive noget.
Når der er nogen andre der skriver noget, får de ofte svar.
Der er emner nok at tage fat på.
Det man skriver, forsvinder ikke ud af skærmbilledet efter et par dage, som på Facebook, for aldrig at blive læst igen.

Jeg sidder også og venter spændt på at andre skal skrive noget, men jeg kan bare ikke lade være med at skrive noget selv.

Og jeg har ikke tænkt mig at give op. Der er betalt for et år mere. :)

Mvh.
A.

Forfatter:  Zmiley [ 20 mar 2013 22:20 ]
Titel:  Re: Hvorfor er det kun dig der skriver i forum?

Der sker vel heller ikke noget ved, at du skriver løs, Anders, i dit eget og vores forum?

Måske er det fordi du har så mange gode tanker og ideer, at vi andre ikke lige kan komme på så mange flere.

Jeg kigger lidt rundt over det hele - også engang imellem herinde....

Ellers kan det siges ret simpelt:

- Jo flere brugere, jo mere aktivitet. Det er i hvert fald kvantiteten.
- Men så er der også kvaliteten. Jo mere gravning og fokus på små detaljer. Jo flere vinkler og kvalitet...

Forfatter:  aldebaran [ 20 mar 2013 23:55 ]
Titel:  Re: Hvorfor er det kun dig der skriver i forum?

Jeg fisker med arme og ben, især fra Facebook og til tider kommer der et guldkorn. Jeg har haft en periode, hvor jeg ikke syntes at jeg selv havde noget at byde på, men jeg er ved at komme op fra mørket igen. :)

Min største bekymring, er hvis nogen tror at jeg prøver at ødelægge noget for andre grupper eller vil overtage deres virksomhed. Det er slet ikke hensigten. :(

Formålet med hjemmesiden og forum er at skabe kontakt og vise vej til andres aktiviteter. Jeg kan se at der kommer mange igennem, men jeg ville ønske at flere kom forbi, for at reklamere for deres egne projekter eller finde nogen at starte projekter med.

Det sidste "projekt" er Aspieland, som kunne være ret interessant, men hvis der kun er 5 aktive personer i 2 dage, er det ikke rigtig nok at bygge noget på. OK, nu er det sat i gang og må finde sit eget liv. Jeg vil ikke presse det frem, for jeg kan finde på mange andre ting at bruge tiden på. Jeg har planer nok. ;)

Mvh.
A.

Forfatter:  neubie [ 09 jun 2014 13:01 ]
Titel:  Re: Hvorfor er det kun dig der skriver i forum?

Du kan ikke ødelægge noget for andre ved at lave dette fine, velorganiserede forum.
Se bare, hvor mange fora der overlever, side om side, på den anden side af dammen!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/