Ja ja, jeg ved det godt.

Jeg har sagt det flere gange og vil måske sige det mange gange til. Det vil være rigtig dejligt, hvis flere brugere var aktive i forum og ikke kun kikkede på. På den ene side vil vi andre gerne lære de andre brugere at kende, i hvert fald med det de ønsker at dele, og på den anden side føles det lidt underligt, at der sidder en hel masse brugere på lur og ikke deltager i fællesskabet, når de nu har brugt energi på at melde sig ind.
Der er en grund til at man først er rigtig med af forum efter man har skrevet 3 indlæg. Det er ikke kun en matematisk grænse, men også en chance for at præsentere sig selv eller, i det mindste, vise hvor ens interesser ligger. Ideen med et forum, som dette, er at man kan dele tanker med hinanden og finde mennesker, som deler ens interesser. Da frit autisme forum, af politiske grunde, har valgt at sætte fokus på autistisk kultur, vil det være naturligt at dele egne projekter, kunst, videoer, nyheder og alt det som ikke hører ind under landsforeningernes arbejde.
Jeg vil især opfordre nye brugere til at kikke rundt i de ca. 60 fora på denne side og se om der ikke dukker noget op, som er værd at kommentere på eller skrive et friskt indlæg om.
Mvh.
FAF_admin