Skolen er endnu ikke kommet i gang, men det forhindrer ikke FAF i at nappe den gode nyhed.
Se selv hjemesiden her:
Zag du GafDu kan støtte projektet her:
http://www.booomerang.dk/projects/zag-du-gaf/Zag du Gaf's hjemmeside skrev:
Zag Du Gaf Musikskole, København
Zag Du Gaf er en musikskole med undervisning i slagtøj, klaver og flere forskellige typer hold. Her er der særlig plads, tid og rum til diagnosticerede børn/unge (ADHD, Asperger, Autisme mv.)
Zag du Gaf er næsten flyvefærdig, men hvis du synes du mangler info, skal du ikke tøve med at sende dine spørgsmål i en mail eller gribe mobilen og spørge løs.
Zag du Gaf er en privat musikskole i København, som åbner til september 2013. Som udgangspunkt bliver der undervisning i slagtøj, klaver og forskellige typer hold.
Lige nu er det store forarbejde i gang, som skal gøre etableringen af musikskolen mulig. Der søges fonde, legater, sponsorer og private donationer. Derudover skal der findes lokaler og de skal fyldes med instrumenter.
Hos Zag du Gaf bliver der lagt væk på den enkelte elevs behov. Det betyder at undervisningen tilrettelægges individuelt og altid med plads til, at det skal være sjovt undervejs.
Diagnosticerede børn og unge
Som barn eller ung med en diagnose som ADHD, Autisme mv., kan det være svært at finde en fritidsinteresse hvor man passer ind.
Ved at spille musik styrkes koncentrationsevne, empati og samarbejdsevne. Egenskaber som er en gave at mestre. Derudover giver det hurtigt et selvtillids boost, når man opdager at man er god til noget.
Hos Zag du Gaf er der særlig fokus på, at tilbyde de her børn/unge den unikke oplevelse det er, at lære at spille et instrument.
Pilotprojejktet
Hvad går det ud på?
Zag du Gafs pilotprojekt starter i februar 2013 og varer 3 måneder. Her er der mulighed for at teste et udvalg af de typer undervisning, som bliver en fast del af musikskolens kommende tilbud.
På de 3 måneder lærer dit barn at spille sange og melodier, eller at styre et par trommestikker og et helt trommesæt.
Dit barn modtager undervisning 30 min. om ugen i 12 uger, og hele forløbet slutter med en workshop, hvor børn og forældre deltager og spiller musik sammen. Det bliver sjovt!
Din indflydelse:
Det betyder alt at rammerne bliver de helt rigtige, og det gør de, hvis I som forældre og jeres unger kan bidrage med jeres ønsker til hvad Zag du Gaf skal kunne. Derfor er gode idéer, inputs og forslag under hele forløbet mere end velkommen.
Desuden har man via dette tilbud førsteret til pladserne, når Zag du Gaf åbner for tilmelding til den første rigtige sæsonstart i sept. 2013.
Så kan der vælges:
Klaver eller Slagtøj (div. instrumenter fra congas til marimba og trommer, efter aftale)
A: 1 elev (eneundervisning), 30 min. en gang om ugen, 12 gange + 1 workshop
B: 1 elev + 1 forælder, 30 min. en gang om ugen, 12 gange + 1 workshop
C: 2 elever sammen, 30 min. en gang om ugen, 12 gange + 1 workshop
Pris for hele pilotpakken pr. elev, uanset om man vælger A, B, C:
Samlet pris pr. tilmeldte: 1350 kr.
Hvor, hvornår, hvordan:
Adresse for undervisning: Frederiksborgvej 107, 2200 Kbh. N
Periode: 21. februar- 17. maj. + 25. maj (workshop).
Tidspunkt: Der aftales individuelt fast tidspunkt, torsdage fra kl. 13-18 eller fredage 13-18.
(andre tidspunkter kan eventuelt aftales.)
Tilmelding: Skriv eller ring vedr. spørgsmål og/eller tilmelding
Betaling: Regning sendes pr. mail. Tilmeldingen er først gældende, når beløbet registreres som indbetalt på Zag du Gafs konto.
Zag Du Gaf Spilleregler
Zag du Gaf har forsikring som gælder ved enhver form for skade på instrumenterne i lokalet.
Er eleven ikke i stand til at være alene med underviseren, må forælder/hverve/støttepædagog på forældrenes initiativ, gerne deltage i undervisningen.
Barnets opførelse og adfærd er til enhver tid forældrenes ansvar.
Der vil blive stræbt efter, at tilrettelægge undervisningen, så de børn som går på skolen, kan gå direkte fra skolefritidsordning til musikundervisning og stadig nå evt. hjemtransport.
Dette er et fritidstilbud, som er frivilligt om man vil tilmelde sig, ganske som enhver anden fritidsaktivitet som fodbold, ridning, dans etc.