Jeg fisker med arme og ben, især fra Facebook og til tider kommer der et guldkorn. Jeg har haft en periode, hvor jeg ikke syntes at jeg selv havde noget at byde på, men jeg er ved at komme op fra mørket igen.
Min største bekymring, er hvis nogen tror at jeg prøver at ødelægge noget for andre grupper eller vil overtage deres virksomhed. Det er slet ikke hensigten.
Formålet med hjemmesiden og forum er at skabe kontakt og vise vej til andres aktiviteter. Jeg kan se at der kommer mange igennem, men jeg ville ønske at flere kom forbi, for at reklamere for deres egne projekter eller finde nogen at starte projekter med.
Det sidste "projekt" er Aspieland, som kunne være ret interessant, men hvis der kun er 5 aktive personer i 2 dage, er det ikke rigtig nok at bygge noget på. OK, nu er det sat i gang og må finde sit eget liv. Jeg vil ikke presse det frem, for jeg kan finde på mange andre ting at bruge tiden på. Jeg har planer nok.
Mvh.
A.