OK, lad os se på reglerne...(Edit: Dette indlæg er forkortet og lagt sammen med det næste, som nu er væk, for at gøre det mere overskueligt.)
Jeg vil foreslå 1 juli 2011 som skæringsdato for at afslutte regel-debatten.
Det vil ikke være fair at have en hel masse hemmelige regler, som vi kræver at folk skal følge, så vi kan lige så godt se på dem i al offentlighed.
Det meste af denne tekst handler om anbefalinger og det jeg helt vil være fri for i forum.
Opkast til forum regler v3 jeg er ikke kommet længere med. Jeg må nok delvist bakke ud med ideen om at lade slettede indlæg ligge i brok-kassen. Hvis de indeholder noget ulovligt eller afslører private oplysninger, skal de væk med det samme.
Jeg har givet listerne navne og numre, så man kan henvise til A4, når man vil give sit B7 med.
Når diskussionen kommer i gang kan jeg ændre farver på reglerne: passive(sorte),
Unødvendige,
diskuterede,
godkendte,
kasserede. Evt med links til de steder, hvor argumenterne er.
Ændringsforslag, kommer til at hedde: B7.a, B7.b, B7.c osv. og kan komme ind i lister under de regler der er forslået ændringer til. Se eksemplet under A14.
Selv om administratoren har skrevet et meget langt oplæg til regler, kan grundholdningerne koges ned til følgende:
Kopi af den 3. version af de regler FAF_admin skrev ned i en struktureret brainstorm.(nej, det er ikke en stave-test)
Regler i Frit Autisme forum.
Denne side er 3. udkast til reglerne og vil ændre sig efterhånden. Reglerne fastlægges af administrator(ejer) i samarbejde med redaktørerne. I sidste ende er det administrator der bestemmer, da det er mit forum og jeg har ansvaret.
De generelle forum regler skal overholdes, med mindre der er specificeret undtagelser i denne tekst.
Det kan godt være at teksten er lang, men det meste syntes jeg er sund fornuft og enkelte dele kan allerede være indeholdt i forums grundlæggende regler. Det brude ikke være nødvendigt at lære hele teksten udenad.
Liste A
Mine anbefalinger for god opførsel (brugere) :
- At give hinanden plads til at være forskellige, men sige tydeligt og venligt til, hvis en person er til gene.
- Forstå det brugeren prøver at skrive.
- Hvis man ser stavefelj, så spørg om du har fortsået det rigtigt fx. sådan stavefelj=stavefejl?
- Bruge smiley's og forklare baggrunden for sine spørgsmål.
- Afslutte diskussioner, hvis den ene part ønsker det.
- Ikke spørge efter intime og personlige oplysninger, med mindre den der svarer ønsker at give dem.
- Holde ekstremt negative indlæg i brokke-forum, ellers kan de blive flyttet dertil.
- Huske at det også skal være sjovt en gang imellem.

- Spam og spam-brugere fjernes straks og nådesløst!
- Alle skal overholde de generelle forum regler, undtaget i Brokke-forum, hvor man må skælde ud og bande voldsomt, men ikke komme med personlige angreb.
- Alle brugere skal behandle hinanden venligt og omsorgsfuldt, så alle diskussioner er til glæde dem der deltager og dem der ser på.
- Jeg vil ikke have nogen diskussioner, hvor den ene part skal vinde over en anden, for at se vedkommende krybe i al offentlighed.
- Emner om sex, kan kun diskuteres direkte i de dertil indrettede fora(Intim_forum, Intim_kvinde Intim_mand og Intim_kinky) som kommer, når jeg får en redaktør til hver forum. De bliver for medlemmer af særlige brugergrupper, som man skal godkendes til.
- Emner og indlæg der "slettes administrativt" af redaktørerne, SKAL flyttes til forumet Brok-kassen, hvor de vil dø efter 30 dage.
- ,med mindre de indeholder ulovligt materiale eller personlige oplysninger. Disse slettes straks. Siger FAF_admin
- Her er et andet forslag.
- Der er andre der hellere vil have dette her.
- Det er ikke tilladt at kopiere, citere eller kommentere indlæg i Brok-kassen. Heller ikke andre steder i FAF. Kun internt imellem redaktører og Admin.
3 lister er flyttet for at gøre det mere overskueligt(de var til redaktørerne).
Liste B
En god diskussion har et eller flere af disse elementer i sig,:
- Oplægget fanger opmærksomheden og der er noget at bygge videre på
- Flere brugere deltager i debatten på lige fod
- Brugerne søger og finder svar på et eller flere spørgsmål der blev rejst i oplægget
- Brugerne udvikler sammen en ide og formulerer den, så den kan præsenteres for resten af verden
- Indlæggene følger efter hinanden i et logisk eller emotionelt flow uden afbrydelser fra kommentarer til tidligere dele af debatten
- Nye deltagere i tråden har læst og forstået alle tidligere indlæg og kan glide ind i debatten uden at bryde flowet.
- Brugerne viser respekt for hinandens ideer og bygger videre på dem
Liste C
En dårlig diskussion har et eller flere af disse elementer i sig,:
- Oplægget er uinteressant eller er formuleret så der ikke er noget at diskutere.
- En eller nogle få brugere dominerer debatten, ved at skyde andres forslag ned, men ikke selv komme med forslag
- En eller nogle få brugere stiller kritiske spørgsmål, men bidrager ikke selv med svar
- En eller nogle få brugere kræver svar på ubehagelige eller intime spørgsmål som vil stille besvaren i dårligt lys
- En eller nogle få brugere kræver svar fra brugere der ikke kan eller vil svare.
- En eller nogle få brugere kræver svar på tvetydige spørgsmål, så svaret altid er forkert og kan kritiseres
- En eller nogle få brugere søger fejl i detaljerne uden at interessere sig for resten af emnet.
- Debatten løber af sporet og ender med at handle om noget helt andet
- Debatten går i stå
- Brugere sletter indlæg der er svaret på.
- Brugere retter indlæg, så senere svar mister sammenhængen
- Debatørerne bliver uvenner og kalder hinanden for grimme ting( som kan være rigtige)

- En redaktør vælger side og favoriserer den ene side i en strid
Jeg ved godt at det er meget tekst(Edit: men den er nu forkortet), men jeg skulle bare havde hele ud af hovedet for at kunne sove. Jeg vågnede kl.3 om natten og hamrede som en vanvittig i tastaturet til klokken 7. Så gik jeg omkuld igen (ferie).
Redaktørernes funktion og sanktionsmuligheder, er flyttet til en anden tråd.
Vi håber at dette er til at forstå.
Mere i næste besked